Bliv en del af Herslev

 
Mark.jpg
 

Fødevareproducenter, kokke og bønder på Herslev-egnen går sammen om at skabe fremtidens bæredygtige, nære fødevaresystem. Lær dem at kende her.

Vil du høre mere om, hvordan du kan blive partner i En del af Herslev,skriv til Tina Unger.

 
 
 
Per.jpg

Kattinge Kraut

Per fra Kattinge Kraut producerer og sælger 100% økologisk lacto fermenteret Kraut og Kimchi, som indeholder levende mælkesyrebakterier, kostfibre og vitaminer/mineraler - samtidig med at de også smager godt.

 
 
 
maria_gris.jpg

Birthesminde

Maria og Kent fra familiegården Birthesminde driver et økologisk landbrug, baseret på helhedstanken om at tage størst mulig hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed i produktionen af kød og afgrøder. Gården ligger i det naturskønne område ved Tempelkrogen i bunden af Isefjorden mellem Roskilde og Holbæk.

 
 
 
CM8A6667.jpg

Friis-Holm chokolade

Friis-Holm chokolade er intet mindre end Danmarks bedste chokoladeproducent. Mikkel Friis Holm har vundet flere guldmedaljer ved International Chocolate Awards og med et benhårdt fokus på kvalitet, både i råvarer og produktion, leverer Friis Holm chokolade af uovertruffen kvalitet.

 
 
 
Gruppebillede.jpg

Østagergård

Østagergård er en socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter som landbrug, bæredygtig økologisk og biodynamisk produktion, uddannelse og beskæftigelse for mennesker med særlige udfordringer. Østagergård producerer kødkvæg, korn til ølproduktion og mølleri og sørger for naturpleje af særlige områder. Det er centralt for Østagergård at fødevareproduktion skal samtænkes med omtanke for mennesker og natur.

 
 
 
Herslev_041(5).jpg

Herslev Bryghus

Økologisk gårdbryggeri, hvor godt håndværk, lokale råvarer og samarbejde er afgørende for kvaliteten af øllet og de mange aktiviteter på gården. Herslev Bryghus arbejder dedikeret med lokal ’terroir’ og er inspireret af årets gang i udviklingen af nye intense smagsoplevelser. Kornet på marken udgør grundstenen i øllet. Smagsgivere som æble, kirsebær, mirabelle, honning og hø findes i nærområdet og i naturen. Bryggeriet har vundet flere priser for sine øl, bl.a. modtog Tore Jørgensen Den Danske Ølpris i 2016.

 
 
 
Groenvirke-6_lille_udsnit_K&K.jpg

Herslev Grønvirke

Herslev Grønvirke producerer fadlagrede, økologiske eddiker i tre varianter af øl fra Herslev Bryghus samt højkvalitets syltevarer med udgangspunkt i øleddiken og nyhøstede grøntsager fra lokale avlere. Eddikebryggeriet har til huse i Kyndeløse Nordmark ved Kr. Hyllinge.  

 
 
 
2018-12-25 16.31.47 2.jpg

Hanebjerggård

Anna og Jens opdrætter økologiske lam af racen Dorset i naturskønne omgivelser på Hanebjerggård tæt ved Herslev.

Anne og Jens sætter en ære i at levere det bedste økologiske lammekød hvor dyrene har haft et godt liv i samspil med naturen.

 
 
 
GRI_5647.jpg

Lejre Mikropølsemageri

Lejre Mikropølsemageri har med 2 generationers ærekærhed for pølsemagerfaget, opbygget en forretning, der med fokus på de bedste råvarer, egne traditionsrige opskrifter og godt gammeldags håndværk har gjort det muligt at levere en helt unik smagsoplevelse.

 
 
 
HH and bottle.JPG

Vintre møller destilleri & tapperi

Henrik Hammer er allerede verdenskendt for sin gin- og whiskeyproduktion. Han har netop købt historiske Vintre Møller i Lejre og vil over de kommende år hjemtage tapperi, lager og distribution.

Målet er på sigt at Vintre Møller, der tidligere var kendt for sin produktion af øl og sodavand, skal genvinde sit renommé som producent af kvalitetsprodukter, men nu indenfor gin og whiskey til ind- og udland.

Med grøn strøm fra vand og sol, med eget vand og med lokale ingredienser.

 
 
 
20190406BO2Q5649.jpg

Mørk kaffe

Mørk er et risteri og en kaffebar i Roskilde.

Morten, som er ejer og kafferister, brænder for økologi, social bæredygtighed og høj kvalitet, og så holder han af at invitere folk ind i kaffens univers og fortælle historier fra de varme lande i kaffebaren i Roskildes nye kreative bydel Musicon.

 
 
 
Dorte_Valg-0086.jpg

Countryside Break

Dorte Kiilerich er tur- og oplevelsesarrangør og sammensætter rejser og udflugter, der er håndplukket og skræddersyet til madelskere og mennesker, der vil opleve livet på landet.

Når Dorte inviterer, kan du glæder dig til at møde farverige fødevareproducenter med noget på hjerte, unikke steder og oplevelser, der gør indtryk.

Velkommen.

 

 

Vores produkter

En del af Herslev producerer i bund og grund mad og øl. Gode råvarer og solidt håndværk, som skaber produkter i særklasse og et levende samfund.

 

Manifest

En del af Herslev er et værdibåret partnerskab bundet sammen af selskabets værdigrundlag, der er beskrevet i vores manifest.