Vores manifest

 
høstet mark.jpg

Vi tager medansvar for en holdbar og lokalt forankret fødevareproduktion

Vi udvikler vores virksomheder, produkter og medarbejdere gennem synergi og samarbejde

Vi arbejder til gavn for mennesker, dyr og jord

En del af Herslev handler om mad og øl. Vi er gået sammen, fordi vi tror på, at de forbindelser vi skaber til hinanden, til lokalsamfundet, til byerne omkring os og til naturen vil give os mere. Mere øl og mad af en særlig kvalitet, flere smagsoplevelser, mere liv på landet og i byen – flere mangfoldige landskaber og en rigere natur.

En del af Herslev har tre hovedaktiviteter: fødevareproduktion, oplevelser og læring.

Det betyder, at vi arbejder for:

Kvalitet

  • Smag – smagsoplevelser ud over det sædvanlige

  • Kulinarisk værdi – råvarer og produkter med unikke og eftertragtede egenskaber

  • Ærlighed – transparent, åben og direkte sporbar produkthistorie

Omtanke

  • Økologi – værdibaseret og forpligtende produktion, der bygger på et holistisk natursyn

  • Nænsomhed – produktion, der betragter og behandler jord og dyr som levende organismer

  • Håndværk – stolt og omhyggelig faglighed

  • Velfærd – værdifulde, værdige og meningsfulde liv for dyr og mennesker

Stedbundethed

  • Oprindelse – råvarer og produkter, der afspejler både terroir og menneskene bag

  • Lokale løsninger – holdbar produktion i kredsløb og balanceret udvikling

  • Lokal udvikling – social og økonomisk vækst for mennesker og lokalmiljøer

  • Lokal kapital – nærhed i netværk af stolte mennesker og produkter

Fællesskab

  • Samarbejde – synergi om produktudvikling, ideer og afsætning

  • Sammenhold – kombinerede styrker, der tilsammen skaber overskud

  • Sameksistens – arbejdspladser og kulinariske oplevelser, der knytter mennesker sammen


Vores produkter

En del af Herslev producerer i bund og grund mad og øl. Gode råvarer og solidt håndværk, som skaber produkter i særklasse og et levende samfund.

Oplev og lær

Sulten efter inspiration, viden eller sparring med andre, der vil skabe klogere fødevareproduktion og et sundt samfund?

Besøg os

Vi åbner dørene til vores bryghus, fabrikker, gårdbutik og landbrug. Kig forbi og få en helt særlig oplevelse.